Voksen og børn spiser
start på hovedindhold

Job

Hos os bliver du en del af et stort børnehus med et stærkt fagligt fællesskab, nærværende voksne og plads til både faglighed, humor og nye idéer.

I Huset Nyvang arbejder vi på tværs af huset og bruger hinandens faglighed til at skabe gode rammer for børnene. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor vi møder hinanden med åbenhed, respekt og imødekommenhed. Vi har en god tone og en sund feedbackkultur, og der skal være plads til at sige sin mening og komme med nye idéer.

Som ny medarbejder bliver du taget godt imod. Du får blandt andet mulighed for en mentorordning og introduktion til vores fælles faglige tilgang, NPRP. Vi lægger vægt på, at nye medarbejdere både bliver guidet ind i vores måde at arbejde på og får mulighed for at byde ind med deres egne perspektiver.

Søg job hos os

Mød Anne

Voksen og barn kigger på beholder med bløde bolde i

Anne Fruerlund på 25 år har arbejdet som pædagog i Huset Nyvang siden april 2026. Her fortæller hun om at starte i institutionen.

"Jeg blev taget rigtig godt imod, da jeg startede, og derudover er der også en mentorordning, så jeg blev sat ordentligt ind i tingene."

Voksen og barn kigger på beholder med bløde bolde i

"Hvis du overvejer at søge job i Huset Nyvang, så gør det! Vi er et stort hus med nærværende ledelse og søde kolleger og med masser af mulighed for at udvikle sig."

Sådan arbejder vi

NPRP er en fælles faglig tilgang og et fælles sprog i huset. Det giver os et fælles fundament for arbejdet med børnenes trivsel og udvikling gennem positive relationer, samspil og leg.

Vi arbejder i mindre grupper og enheder i løbet af dagen, så der er mulighed for nærvær og ro. Samtidig samarbejder vi på tværs af stuerne og bruger hinandens faglighed.

Vi har faglige fyrtårne inden for blandt andet motorik, sprog og natur. Vi arbejder også aktivt med natur, udeliv og leg og bruger nærområdet omkring os.

Arbejdsvilkår

Hos os er der fokus på, at medarbejderne trives og har indflydelse på deres arbejdsliv. Vi arbejder løbende med arbejdsmiljøet gennem blandt andet trio, MED og personalemøder.

Arbejdstiderne ligger inden for husets åbningstid, og medarbejderne har mulighed for en vis fleksibilitet og indflydelse på egne mødetider. Arbejdstiderne tilpasses i forbindelse med den nye normering hvert halve år.

Vi har også fokus på faglig udvikling og muligheder for videreuddannelse.

Har du spørgsmål? Kontakt